Den første del af stormflodssikringen på Lynetteholm kan nu ses

Nu kan man se den første del af dæmningen over vandet ved Lynetteholm

18.08.2021

I foråret begyndte gravemaskiner på to store pramme at lægge de første sten til Lynetteholms stendæmninger. Nu kan man se den første del af dæmningen over vandet. Det er et stort skridt mod færdiggørelsen af Københavns stormflodssikring.

Lynetteholm

Nu kan man se den første del af dæmningen over vandet. Det er et stort skridt mod færdiggørelsen af Københavns stormflodssikring.

Den første del af Lynetteholms stendæmninger (Fase 1) har været under opbygning siden januar 2022, og arbejdet fortsætter planmæssigt. I videoen fortæller projektansvarlig, Ulrik Andreasen, fra Aarsleff, hvor stor en dag det var, da de første sten til stendæmninger ankom i det tidlige forår.

Vi har været i gang med projektet i mange måneder efterhånden, så for os var det stort, da vi gik i gang med stenarbejderne, og det er om muligt endnu større nu, hvor de første resultater af vores arbejde kan ses med det blotte øje. Det er et enormt projekt. Størrelsesmæssigt svarer det til, at vi under vandet bygger et fire-fem etager højt hus, der er 65 meter bredt og lidt over en kilometer langt.

Fase 1 Lynetteholm

Fase 1 af Lynetteholm er en lang stendæmning, der ligner en mole. Den er over en kilometer lang og går fra Refshaleøen til Nordhavn i en stor bue. Den vil se ud som et naturligt kystlandskab og er lavet af sten og sand.

Skal sikre mod oversvømmelser

Lynetteholm er en vigtig brik i den fremtidige stormflodssikring af København. Anne Skovbro, som er adm. direktør i By & Havn, forklarer:

"Vi kan se, at der bliver trykket meget store vandmasser ind i havnen mod byen, når der er stærk nordøstlig vind. Og det problem bliver kun større, når vi ser på fremtidsprognoserne for både vandstandsstigninger og forekomsten af stormfloder. Så der er brug for at lukke havnen mere til, hvis vi vil undgå oversvømmelser i fremtiden. Anlægget af Lynetteholm er første del i den plan."

Etableringen af Lynetteholm står på skuldrene af en lang række store anlægs- og forsvarsprojekter, som har udvidet København – fra Prøvestenen og Lynetten til Trekroner. Men hvor byen før knopskød som forsvar mod trusler om angreb fra vores nabolande, er udfordringerne anderledes i dag, hvor klimaforandringer udgør en stor og reel trussel.

Høj vandstand i København er et problem

Stormene Malik og Bodil illustrerer hvorfor dæmning ved Lynetteholm er nødvendigt

Stormene Malik 2022 og Bodil i 2013 viste, at København har et problem med højt vand. Efter Bodil var vandstanden i havnen 1,68 meter. Det er en udfordring for en gammel by med lave bolværker. Vandmasserne vil blive større og risikoen for oversvømmelser vil stige. Lynetteholm kan hjælpe med at forebygge dette.

Anne Skovbro fortsætter: "I fortiden anlagde vi også øer og fæstninger i vandet for at forsvare vores byer mod fjender udefra. I dag er truslen bare en anden: Vi skal forsvare os mod havvandet. Men vi skal tænke nyt, for en moderne by skal jo ikke være et forsvarsværk med golde diger og mure. Vi skal bygge multifunktionelle løsninger, som kan bruges på flere måder, og som giver noget tilbage til byen og københavnerne."

Lynetteholm bliver ikke kun et dige, men også et sted for rekreation. Man kan gå tur med hunden, løbe, lege eller bade der. Halvøen får en naturlig form med en bugtet kystlinje lavet af sten og sand.

"Vi forsøger at kopiere naturens design. Lynetteholm er også et dige, men fordi det bliver bredere, kommer det til at kunne en masse andet udover at stormflodssikre. Det bliver også et stykke nyt københavnsk natur med rekreative arealer og strand. Det gør den fleksibel i forhold til et dige, som man skulle have bygget væsentligt højere, hvis det skulle klare samme pres.", siger Anne Skovbro.